Kirkenskorshaer.dk: Seneste nyheder

Fattigdom går ud over børnenes kost

Thu, 24 Jun 2010 16:45:00 +0200

I Herning yder Kirkens Korshær rådgivning til økonomisk trængte enlige forsørgere både i butikken ”Børnehjørnet” og i værestedet på Fruehøjvej. Ernæringsmæssigt udgør en svækkelse af deres økonomi et stort problem, og det går ud over børnene, for der er ikke meget næring i det billigste toastbrød fra discountforretningen. – Nogle af dem går efter tilbudsvarerne og laver så meget som muligt selv. Men der er også unge enlige forsørgere, som ikke ved, hvordan man bager et brød. Så er det svært at få det til at hænge sammen, siger Lone Merrild. Erfaringerne er de samme fra lignende steder, som Kirkens Korshær driver i Ålborg og på Christianshavn. Det gælder også hos Kirkens Korshærs Sociale Hjælpearbejde i Københavns Nordvestkvarter, som støtter en række kvindegrupper. Nogle af kvinderne er unge mødre, som allerede har skrællet tandlægebesøg og børnefødselsdage fra budgettet. Enhver yderligere nedskæring, der rammer disse familier, vil være ødelæggende for deres velfærd og føre til, at det månedlige budget slet ikke hænger sammen. – Råd og vejledning er ikke nok, når økonomien umuligt kan balancere. Den kost, de har råd til, er dårlig. Nogle af dem har allergibørn. Det får de ingen økonomisk hjælp til, og de har slet ikke selv råd til at købe den mad, som lægerne siger, børnene skal spise, fortæller lederen af Kirkens Korshærs Sociale Hjælpearbejde, Inger Marie Warncke.

Sommerlejr

Thu, 24 Jun 2010 14:23:00 +0200

Den nærmeste større by er Vordingborg, som ligger 10 km væk, med de hyggelige tilbud danske provinsbyer byder på og seværdigheder som byens varetegn Gåsetårnet, der er Nordens bedst bevarede middelaldertårn, bygget af Valdemar Atterdag i år 1365, samt Sydsjællandsk Museum med samlinger fra oldtid til nutid og Historisk Botanisk Have. Blandt de klassiske udflugtsmål for deltagerne i sommerlejrene er Knuthenborg Safaripark på Lolland, hvor de vilde dyr færdes i naturlige omgivelser. Sommerlejrene er traditionsrige områder for Kirkens Korshær. I 1930erne og 1940erne gav lejrene dårligt stillede børnefamilier et afbræk i hverdagen. Senere kom de såkaldte "spritterlejre" til, og i dag bruges lejrene både af børn, ældre, misbrugere, indvandrere og flygtninge. Lejren anvendes af alle Kirkens Korshærs væresteder i København, og den benyttes også af korshærsarbejderne i nogle af de større sjællandske provinsbyer. I Jylland er der lejren Helligsø som ligger i Thy, og her bliver lejren benyttet året rundt..

Korshærsvandring 2010

Thu, 24 Jun 2010 13:52:00 +0200

Det var 2. år, Kirkens Korshær havde indbudt til KORSHÆRSVANDRING. Første år var det over 3 uger fra Viborg til Odense. I år havde man valgt en kortere rute, i håbet om, at flere kunne være med. Ruten gik dels ad Den Gamle Vandresti (Silkeborg/Århus) og dels på Den Danske Klosterrute. Dagsrytmen var på forhånd lagt fast og der var udarbejdet et lille hefte med liturgi for morgen- og aftensang og altergangsgudstjenester samt nogle få salmer samt bønnen af den hellige Birgitta af Vadstena: Herre, vis mig din vej og gør mig villig til at gå den. Denne bøn blev central på vandringen, idet vandrerne efter hver pause samledes i en rundkreds og bad bønnen. På samme måde kom velsignelsessalmen ”Må din vej gå dig i møde …” også til at være et centralt led, idet den blev sunget hver gang en medvandrer forlod gruppen for at tage videre. Tidligere landssekretær Viggo Kaspersen havde igen i år skrevet en vandresang. Der var en ledsagerbil til den tunge del af bagagen ligesom den hentede den varme mad som for de fleste måltiders vedkommende blev købt i Skanderborg. Ja, så vandrede vi ….. i alt 120 km. 10 vandrere gik med på hele turen og ca. 65 gik med i kortere eller længere tid. Vi var en broget blanding: Frivillige fra butikkerne, kredsfolk, brugere, ansatte, venner af KK m.fl.. Vi startede med at være til gudstjeneste i Silkeborg. Korshærspræsten Anette Kortegaard sendte os af sted i øsende regnvejr med gode ord. Dagen efter klarede det op og søndagen efter sluttede vandringen i Sct. Pauls Kirke i Århus med korshærsgudstjeneste ved Jørgen Lasgaard. En festlig og varm gudstjeneste og en god afslutning i menighedslokalet med kaffe før alle drog hver til sit. Vi vandrede gennem den smukkeste natur – hørte masser af fuglesang (incl. nattergalen). Vi gik stillevandring hver dag – MEN det var også en korshærsvandring, så de der havde brug for at samtale gik foran. Vi andre kom så i en lang række (1½ m. mellem hver) ”mediterende” i vores egen lille ”klostercelle” med et lille skriftord i baghovedet eller på en lille papirlap (i tilfælde af, at huskeren slog fra). Vi vandrede mellem 22 og 14 km. om dagen. Vi besøgte 13 kirker/kapeller, vi holdt 6 altergangsgudstjenester med lokale præster, besøgte 6 KK genbrugsbutikker (fællesskab!) og holdt 6 offentlige møder på vor vej (kontakt med ca. 225 personer). 2 af møderne var i samarbejde med menighedsrådene (der i øvrigt også inviterede på mad). Vi sov på madrasser/senge i genbrugsbutikker, på gulvet i sognegårde, i ungdomslejre og på Diakonhøjskolen. Om aftenen samledes vi og delte vore indtryk – vi lagde dem i en usynlig skål midt på bordet! En aften drøftede vi handling og det resulterede i, at vi udsendte en pressemeddelelse over Ritzaus set i lyset af den aktuelle politiske situation. En af de største oplevelser var besøget hos de katolske søstre ”Jesu Små Søstre” i Em, hvor 5 søstre lever i et lille klosterfællesskab – vi holdt andagt i deres lille kapel. Senere besøgte de os på vort overnatningssted – vi spiste sammen og de fortalte og vi spurgte. Hvor blev vi meget klogere på Guds veje! Det trængte vi til! Museet Øm Kloster kiggede vi også indenfor – igen blev vi klogere! (tænk samme grundplan som Løgumkloster Kirke). Vi deltog i grundlovsmødet på Diakonhøjskolen – og var bl.a. sammen med varmestueleder Ove Lauritsen, der delte overvejelser om LIVSFATTIGDOM med os. Vandringen fra Mindeparken i Århus til Sct.Pauls Kirke blev festlig – der var kommet med- vandrere fra sidste år i biler fra Viborg og Vejle for at følge os det sidste stykke – vi havde banneret HELE KORSHÆREN VANDRER rullet ud. Så skiltes vi som sagt efter korshærsgudstjenesten og kaffen (tak til alle jer, der tog så kærligt imod os, havde pyntet kirken, brygget kaffen m.v. og koret, der sang velsignelsessalmen så smukt, at flere af os fældede en tåre) – Vi var kommet fra Brønderslev i Nord og Svendborg i Syd. Sammen havde vi oplevet et ægte korshærsfællesskab med focusordene i centrum – MEN, vi havde også spist 21 rugbrød, 18 pk. rosiner m.v. og drukket mange spande kaffe. Ja, så skal I også lige vide, at vandringens budget holdt – vandrerne betalte for at være med og vi har kunnet aflevere 2.500 kroner til Fælleskassen – og det synes vi, er rigtig flot og godt! Tak for Vandringen 2010.

Fattigdom ødelægger menneskers liv

Thu, 20 May 2010 12:40:00 +0200

Der er tale om to dugfriske rapporter, som Rådet har offentliggjort den 20. maj. Rapporterne belyser hvilke konsekvenser, det har at leve for de laveste sociale ydelser. Rapporterne er udarbejdet af en gruppe forskere under ledelse af professor Jørn Elm Larsen fra Københavns Universitet. Undersøgelsen konkluderer, at de laveste sociale ydelser utvivlsom skaber incitamenter til at søge og at påtage sig et arbejde. Alligevel viser undersøgelsen, at 78 % af de mennesker, der er på de laveste sociale ydelser, ikke har haft ressourcerne - og især helbredet - til at skaffe sig et job. De oplever mere modløshed, ringere livskvalitet, negative påvirkninger af det mentale og fysiske helbred og omfattende materielle og sociale afsavn. Halvdelen af modtagerne af de laveste kontanthjælpsydelser har dårligt helbred. De bliver ikke raske af, at kontanthjælpen bliver sat ned, og de kommer heller ikke i job. Halvdelen af modtagerne har ingen uddannelse og mangler kvalifikationerne til at få et arbejde. Ca. 70 % af modtagerne af starthjælp/introduktionsydelse har ’hele tiden’ svært ved at få pengene til at slå til, og 12 % har det ’ofte’. Modtagere af nedsat kontanthjælp har også i stor udstrækning problemer med at få pengene til at slå til, og det samme har modtagere af almindelig kontanthjælp. Det er endvidere et problem, at mange af de mennesker, der er på nedsatte ydelser, har børn. Disse børns udfoldelsesmuligheder kan begrænses af deres forældres indskrænkede handlemuligheder og lave indkomst, hedder det i undersøgelsen. Forfatterne til undersøgelsen ser en risiko for, at disse børns fremtidsmuligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet påvirkes negativt. De straffes altså for at være født af deres forældre, og straffen er et liv i fattigdom og uden uddannelse, arbejde og fremtidsmuligheder. Rapporterne om konsekvenser for modtagerne af de laveste sociale ydelser er udarbejdet af en gruppe forskere under ledelse af Professor Jørn Elm Larsen fra Københavns Universitet. Rapporten ”Levekår og coping” (udgivet maj 2010) belyser uddannelse, helbred, økonomi, barrierer i forhold til job, overlevelsesstrategier mv. blandt modtagere af de laveste kontanthjælpsydelser sammenholdt med beskæftigede og modtagere af almindelig kontanthjælp. Et repræsentativt udsnit på 641 kontanthjælpsmodtagere, 140 modtagere af dagpenge og 454 beskæftigede er blevet interviewet. Rapporten ”Livet på de laveste sociale ydelser” (udgivet maj 2010) belyser ved grundige dybdegående interviews modtagernes egne overvejelser, tanker om deres situation og overlevelsesstrategier. Rapporten ”GenopretningsPakken Danmark ud af krisen - regningen betalt” (maj 2010) viser hvem, regeringen synes, skal betale regningen for den økonomiske krise i Danmark.

Afrikanerne kommer

Mon, 03 May 2010 12:50:00 +0200

Det skriver Kirkens Korshærs blad, Korshæren. Den danske antropolog Hans Lucht fra Københavns Universitet mener, at vestafrikanerne må være desperate, hvis de er endt med at opsøge sociale væresteder. - At sidde i en varmestue vil være en stor skuffelse. De ønsker at etablere sig og forsørge sig selv. De må være desperate, hvis de er hos Kirkens Korshær, siger antropologen, som i forbindelse med sin forskning har fulgt immigranterne i både deres hjemlande og i Europa. Mange afrikanere mister livet undervejs i forsøget på at slippe uden om EU-landenes fremskudte grænsekontrol. EU-landene har aftaler med lande i Afrika om at patruljere i deres territorialfarvande. - Man stopper ikke kun almindelige immigranter. Man stopper også asylansøgere, flygtninge, mennesker der risikerer tortur og i det taget folk, som juridisk set har krav på ikke at blive sendt tilbage, siger projektforsker i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier, Thomas Gammeltoft-Hansen. Alligevel er der mange, som kommer til Europa – og altså nu også videre til Danmark. Hele familien har investeret i at få dem sendt af sted. Hvis de bliver sendt tilbage af myndighederne, tager de trods omkostninger og lidelser gerne turen igen. EU har udadtil 8000 km landegrænser, 80000 km kystgrænser og 665 internationale lufthavne. Grænserne krydses legalt af 300 millioner mennesker hver år. Så når myndighederne lukker et hul, finder de håbefulde immigranter et nyt. - Det kræver kun en enkelt korrupt grænsevagt, så har du en adgangsportal, siger Thomas Gammeltoft-Hansen til Korshæren. Den barmhjertige afrikaner I Jesus’ fortælling om den barmhjertige samaritaner gik præsten forbi manden, som lå halvdød i vejkanten efter at være blevet overfaldet af røverne. Også levitten gik forbi. Men samaritaneren standsede op og hjælp. Det gjorde han, selv om samaritanere var folk, der blev set ned på af jøderne. De var stigmatiserede i datidens samfund. Nu lever afrikanere i Europa som illegale. De har ingen rettigheder. Hvis de bliver overfaldet, udnyttet eller snydt, kan de ikke gå til politiet, for så bliver de smidt ud af denne verden. Europæerne ser ned på dem, ligesom jøderne så ned på samaritanerne. Det har kunstmaleren Helmer Breindahl svært ved at forstå. Han har besøgt Afrika, og han mødte hjælpsomme, intelligente, kreative og positive mennesker, som der ikke var nogen grund til at se ned på. Så da han malede den barmhjertige samaritaner i en moderne sammenhæng, på gaden i storbyen, kunne titlen på akvarellen kun blive ”Forbiere”. For sådan gør mennesker i Danmark i dag, hvis der ligger en nødstedt næste på fortovet. De går forbi. Afrikaneren stopper derimod op og hjælper. Derfor har vi ingen grund til at se ned på afrikanerne. Derfor giver det god mening at tale om den barmhjertige afrikaner.

Korshæren på kirkedage

Wed, 28 Apr 2010 14:49:00 +0200

Kirkens Korshærs udviklingschef, Helle Christiansen, stod for arrangementet ”Når mange har for meget og få har for lidt” om udfordringen til kirkerne i et post-solidarisk samfund. Informationssekretær Vibeke Lind fortalte om korshærsarbejdet i forbindelse med et arrangement, som fik titlen ”Kom og find den syvende himmel”, og i den forbindelse var der også en udstilling om Kirkens Korshærs arbejde. Arbejdet i Kirkens Korshær kunne deltagerne i Danske Kirkedage endvidere få et indtryk af ved at besøge Kirkens Korshærs varmestue i Sct. Leonis Gade 8 i Viborg, hvor der var åbent hus lørdag den 15. maj kl. 9.30 - 11.30. Der var også mulighed for at støtte arbejdet samtidig med, at man gør en god handel. Kirkens Korshærs genbrugsbutikker i Viborg holdt åbent fredag den 14. og lørdag den 15. Butikkerne ligger Vesterbrogade 9 og Farvervej 19. Korshærs- og gadepræst Peter Thyssen fra Odense fortalte om ”Kirken uden for hjemmet” - om det opsøgende gadearbejde blandt Odenses hjemløse og betydningen af, at kirken opsøger de mennesker, som andre ser ned på, og giver dem værdighed og håb. Peter Thyssen rejser spørgsmålet: Kunne denne opsøgende metode i al almindelighed være en måde at gøre kirken mere nærværende på? Korshærspræst Jørgen Lasgaard, Århus, og sognepræst Jens Moesgård Nielsen, Herning Kirke, satte strøm til musikken med to arrangementer om U2 gudstjenester, og den 14. maj holdtes der to U2 gudstjenester i Viborg Domkirke med kopi-bandet ”Die Herren.” Begge oplægsholdere har en lang erfaring med at arrangere U2 gudstjenester, og de gav eksempler på, hvordan man kan bruge U2’s musik i forkyndelse og undervisning. ”Hele U2s sangkatalog og historie fra ”Boy” (1980) til ”No line on the Horizon” (2009) kan ses som en stadig Jakobskamp med Gud: Sange om tro, tvivl, håb, kærlighed, skyld, fristelse, vrede, fortvivlelse, ansvar, tilgivelse, fællesskab og glæde,” fortæller de. Det skal nok blive storslået – for nu at tage en titel fra U2’s seneste album. Korshærspræst Søren Nielsen, Holstebro, er også kunstformidler. Under titlen ”Kunst, der vil noget!" fortalte han om udvalgte kunstnere og viser eksempler på gode kunstværker. Sidste år skrev han teksten til bogen ”Den store passion” om Arne Haugen Sørensens passionskunst. Danske Kirkedages geografiske placering taget i betragtning er det værd at nævne, at Søren Nielsen også er forfatter til bogen ”Meditationer, kirke- & kunstguide - Viborg stift” med en gennemgang og gengivelse af 52 stykker kirkekunst i stiftet. Desuden kunne man se Kirkens Korshærs fotoudstilling ”Hilsen fra virkeligheden” på Dansk Diakoniråds stand.

Sagsomkostninger bør sløjfes

Fri, 26 Mar 2010 11:40:00 +0100

Der er ofte tale om sekscifrede beløb - til tider en milliongæld. Mennesker, som har siddet inde i mange år, kan ikke betale alligevel. Men gælden ødelægger deres mulighed for at vende tilbage til samfundet, skriver Kirkens Korshærs blad, Korshæren.

Tidligere straffedes resocialisering bliver meget sværere på grund af den store gæld, de bliver konfronteret med ved løsladelsen. Gælden er fra sagsomkostninger i forbindelse med retssager.

Kirkens Korshærs blad, Korshæren, sætter fokus på problemet i sin påskeudgave. Der er ofte tale om sekscifrede beløb - til tider en milliongæld. Mennesker, som har siddet inde i mange år, kan ikke betale alligevel. Men gælden ødelægger deres mulighed for at vende tilbage til samfundet. - Det virker jo som en tillægsstraf, siger fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo fra Anstalten ved Herstedvester til Korshæren. Han kalder det utilsigtet økonomisk pression, at man ved at tilstå og undlade at anke en tiltale kan slippe billigere i kroner og ører. Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist mener, at det er dyrt for samfundet, når gælden stiller hindringer i vejen for resocialiseringen af tidligere indsatte. - Manglende resocialisering betyder tilbagefald, siger han til Korshæren og kalder tilbagefald ulykkelige for den enkelte, for familien og for ofrene for de nye forbrydelser. Sagsomkostningerne er med til at hindre, at straffede forsones med samfundet. Korshærspræst Lena Bentsen, Aalborg, mener, at en afsoning må have en afslutning. Ellers mister begrebet sin mening. Der må ske en forsoning. I forbindelse med den forestående påske henviser hun til, at Jesus med ordene: ”Vogt mine får” tilgiver Peter, at han fornægtede Jesus. De forsones, og Peter får et ansvar. - Det er det ansvar, vi som samfund må give. Vi må give dem de bedste muligheder for at vende tilbage igen og ikke holde folk fast i det, der skete, siger Lena Bentsen om folk, der har afsonet en straf. Hun understreger, at man ikke kan forsone sig selv. Filminstruktør Erik Clausen fortæller til Korshæren om sin kommende film, ”Frihed på prøve”, som er en fortsættelse af ”Ledsaget udgang.” - Vi må finde en måde at administrere næstekærligheden på, så vi ikke fastholder folk i offerrollen, siger han.

Flere bliver fattige

Fri, 05 Mar 2010 09:23:00 +0100

Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige. En undersøgelse fra AE-rådet viser, at der nu er over 300000 fattige i Danmark. Ser man på udviklingen fra 2001-2007, er gruppen af fattige eksklusiv studerende steget med intet mindre end 50 procent. En fremskrivning af indkomsterne til 2010 viser, at det rekordhøje fattigdomsniveau i Danmark har bidt sig fast. Antallet af personer, der hænger fast i fattigdom, stiger fortsat, og der er nu 80.000 personer, der har hængt fast i fattigdom i 3 år i træk. Dette er en stigning på omkring 50 pct. i perioden 2001-2007.

Fattig i Danmark

Mon, 01 Mar 2010 11:27:00 +0100

- Som præst kan jeg ikke afskaffe eller formindske menneskers økonomiske fattigdom. Men måske kan jeg hjælpe med deres sociale fattigdom, siger Christina Helene Sørensen til Korshæren. Den ny formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, ser den sociale eksklusion som det største problem ved fattigdommen. Han mener, at mennesker bliver socialt udsatte, når de har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, boligmarkedet og alle vore andre markeder. - De fattige stod altid øverst på listen, når Jesus opregnede dem, der var lukket ude fra samfundet, fortæller lektor i teologi ved Århus Universitet, Johannes Nissen. Dermed har vi som kristne et særligt ansvar for de fattige. Han beskriver fattigdom som en ”berøvethed,” idet de fattige er berøvet de muligheder, andre har. I værste fald mad og drikke. Men for en teenager kan fraværet af en mobiltelefon føre til udstødelse af det sociale netværk. I det danske samfund kommer hensynet til de fattige altid sidst, blandt andet fordi den danske regering har droppet helhedssynet på det enkelte menneske. Samfundet kan tilbyde en bedre og mere specialiseret service til de borgere, som klarer sig godt og selv kan gennemskue spillereglerne. Men de fattige bliver gjort til kastebolde mellem forskellige forvaltninger og kontorer. De bliver gjort til brikker i et spil, de ikke forstår. Det gør formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, rede for i Korshæren, hvor hun også bringer en efterlysning: - I regeringens aktivitetsprogram for fattigdomsåret står der intet om, at det økonomiske sikkerhedsnet skal være fintmasket! Korshæren kan også læses på Kirkens Korshærs hjemmeside, www.kirkenskorshaer.dk Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til redaktør Poul Struve Nielsen, Kirkens Korshær, tlf. 41 62 55 52, e-mail: poulstruvenielsen@kirkenskorshaer.dk Korshæren udgives af Kirkens Korshær og udkommer 10 gange om året i 5500 eksemplarer. Abonnement kan tegnes hos Kirkens Korshær. Pris 250 kroner. Pensionister og studerende 125 kroner. Adresse: Nikolaj Plads 15, 1067 København K. Telefon 33 12 16 00. Fax 33 12 20 36. E-mail: kk@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk

Kirkens Korshær og Fattigdomsåret

Thu, 18 Feb 2010 14:35:00 +0100

Den 13.-16. maj er Kirkens Korshær repræsenteret på Danske Kirkedage i Viborg. I løbet af maj og juni måneder er ”Fanget i fattigdom” overskriften på et arrangement, der handler om indsatte i fængslerne, som løslades til store gældsposter, mens ”Fremmed og fattig” er overskriften på et arrangement, der handler om illegale afrikanske indvandrere, som nu gør romaerne og østeuropæerne selskab i gadelivet i København. Den 17. oktober er Kirkens Korshær med til at arrangere Hjemløsedagen 2010. Den 20. oktober holder Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade konference på Christiansborg i anledning af herbergets 50 års jubilæum. Sammen med den danske afdeling af det europæiske fattigdomsnetværk (EAPN) og Socialpolitisk Forening, har Kirkens Korshær (som er medlem begge steder) lavet en stævning, som om man førte en retssag mod den danske regering for at tillade fattigdom.